Referencer
Jeg har siden starten af 2020 implementeret og supporteret CitizenLab’s digitale platform i mere end 35 kommuner og offentlige organisationer.
Til større fysiske eller onlinemøder, workshops og konferencer anvender jeg den digitale platform Stormz.
Tidligere
Næste
Referencer
Udvalgte citater
"Vi har valgt Citizenlab som samarbejdspartner, da de leverer et plug-and-play system, der ikke kræver særlig teknisk snilde for at få sat op og få i gang. Som en mindre kommune er det godt, at vi kan fokusere vores ressourcer på at få platformen ud til borgerne. Vi er desuden glade for den løbende dialog vi har om at tilpasse og udvikle platformen, så den også passer ind i en dansk politisk virkelighed i en kommune. Der har vi oplevet en stor grad af lydhørhed for nye ideer og tanker."
Terkel Kunding
Chef for Ledelsessekretariat hos Furesø Kommune
“Vi har er rigtig godt samarbejde med CitizenLab. De lytter, når vi har spørgsmål og kommentarer til funktionaliteten, og vi oplever, at produktet forbedres løbende, på baggrund af blandt andet vores feedback. Kommunikationen fungerer upåklageligt online.”
Jette Vindum
Projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune
"Vi fik flere medlemsgrupper i spil, som ellers ikke plejer at deltage i vores foreningsdemokrati, og aldersspredningen var større med flere yngre deltagere. Vi så også helt nye medlemmer, der blandede sig i debatten om foreningens strategi og fortalte, hvordan de oplevede foreningen med friske øjne. Det tror jeg ikke, vi havde set, hvis vi havde benyttet os af de traditionelle og analoge deltagelsesformer. CitizenLabs platform var helt klart med til at sænke barrieren for at deltage i strategiprocessen”
Mikkel Havelund
Organisationschef i Danmarks Naturfredningsforening
“Implementeringen af BorgerLab er gået rigtig godt i Hørsholm Kommune, ikke mindst fordi CitizenLab har været super hjælpsomme i hele forløbet. De står altid klar på sidelinjen med sparring, tips og support, og det er rart, når man ”asfalterer mens man kører”. Digital borgerinddragelse er virkelig kommet til sin ret under Corona-krisen, og det bliver ikke mindre relevant på den anden side.”
Maria Alsted Stuhr
Chefkonsulent, Hørsholm Kommune
Nuuk Kommune
“I løbet af få måneder har vi fået borgerinddragelses-platformen op at køre i vores kommune. Sammen med CitizenLab er vi kommet godt fra start med løbende teknisk support og grundig vejledning om alt lige fra opsætning, brugen af de mange online værktøjer, til selve lanceringen og hvordan man holder liv i platformen. Da corona-krisen spændte ben for et ellers planlagt intro-forløb her i Nuuk, blev træningen uden problemer omlagt til online sessions og det har fungeret super godt på distancen.”
Anna-Sofie Sjervedal
Specialkonsulent i borgerinddragelse, Kommuneqarfik Sermersooq – Grønlands hovedstadskommune
"I corona-tider bliver det endnu mere vigtigt at råde over en digital platform til borgerinvolvering. Citizen Lab er enkelt at benytte, og supporten er kun et klik væk!”
Karin Juhl
Kultur- og udviklingskonsulent, Hillerød Kommune